Skrevet av Julius Nielsen, Københavns Universitet, Danmark og UiT Norges Arktiske Universitet

Håkjerring-togtet med Johan Ruud er snart ved vejs ende og det giver tid til at fortælle om hvad mit projekt går ud på. Jeg er PhD studerende fra København Universitet i håkjerringsprojektet. Formålet er at undersøge en række fundamentale aspekter af håkjerrings levevis. I den tidlige del af projektet foregik størstedelen af indsamlingen i Grønland men i takt med at projektet er skredet frem, har Nordnorge vidst sig som en meget spændende lokalitet for studie af håkjerring. Selvom håkjerring er udbredt i store dele af Nordatlanten, så er tilstedeværelsen af store kønsmodne dyr (og specielt hunner) særdeles begrænset. I højarktiske områder som Svalbard, arktisk Canada og Nordgrønland, er størsteparten af de håkjerring vi har kendskab til juvenile dyr (dvs ikke-kønsmodne). I Nordnorge har jeg et tæt samarbejde med Andørja Adventures som har fanget mange store håkjerring (+4 m) på fiskestang. I den størrelse forventes hunnerne at være kønsmodne og biologisk set er dette et enormt interessant livsstadie at få mere kendskab til.

Store håkjerring og vandringer

Formålet med dette tokt har for mig primært været at fange store kønsmodne hunner som skulle mærkes med satellitmærker. Dette fordi jeg ønsker at undersøge hvor dyrene opholder sig igennem længere tidsperioder hvilket er totalt ukendt for videnskaben. Desværre fik vi ikke nogle hajer i den ønskede størrelse og det virker også som om, at området ikke er ligeså rigt på hajer som det har været ved vores tidligere indsamlinger i samme område. Det har fået os til at spekulere på om de helt store hajer vandrer væk fra området om vinteren og den planlagte satellitmærkning er derfor nu endnu mere interessant og vigtig. Planen er derfor at fange de ønskede hajer til sommer og så må vi vente til næste vinter med at finde ud af hvor de da opholder sig.

Mit håkjerringsprojekt er dog ikke kun et mærkningsprojekt. Vi undersøger også mange andre ting blandt andet hvor gamle hajerne bliver, hvad de spiser, hvordan de jager og om der er forskellige genetiske bestande på tværs af udbreddelsesområdet i Nordatlanten. Dette er ikke mindst interessant da vores tidligere mærkninger i Grønland har vidst, at nogle hajer er stationære i længere perioder, mens andre vandrer mere end 1000 km på få uger. Om denne forskel skyldes tilpasninger til forskellig livsstil og eventuel forskellige bestande af håkjerring, er ren spekulation. Men det er arbejdshypotesen som vi går videre med når analyserne skal gøres i laboratoriet på UiT Norges Arktiske Universitet.

Grådige håkjerring

Fødeøkologien for hajerne er et tilbagevendende spørgsmål som i høj grad bliver besværliggjort af den store dybde hajerne vanligvis træffes på. Der findes ingen rapporter i litteraturen hvor håkjerring er blevet set fange og spise et levende dyr, men sekundære bevis i form af friskt indtaget føde i hajernes mave uden tilstedeværelse af ådselsædende snegle, kråkeboller eller krebsdyr, indikerer at hajerne ikke finder alt deres bytte dødt på havbunden.

Dog skal der ikke være nogen tvivl om at hajerne spiser hvad de kan komme til og de er ikke kræsne. Derfor er hvaler, isbjørne, hunde, havfugle og rensdyr på manukortet mens de primære byttedyr er sæl, torsk, blåkveite og steinbit. En enkelt levende hvidhval blev for nogle år siden observeret med et bidmærke der i stor grad kunne ligne tandsættet fra en håkjerring, men det endelige bevis for aktiv fangst af hurtige dyr venter fortsat på at se dagens lys.

Håkjerring - verdens længstlevende dyr?

Med hensyn til alderen på håkjerring er dette om muligt et af de største mysterier som omgærder den. Hvor gamle kan de blive? Dette spørgsmål har ikke kunne besvares da traditionelle metoder til aldersbestemmelse af fisk ikke er anvendelige på denne art. Fisk som torsk, ørred og makrel har øresten, der er små kalkstrukturer som der vokser over tid. Ligesom man kan tælle årringe i et fældet træ, så kan årringe tælles i øresten og alderen på fisken kan derved bestemmes. Uheldigvis har håkjerring ikke øresten (ligesom ingen hajer eller rokker har) og man må derfor bruge andre metoder. Håkjerringens specielle bruskskelet er dog meget blødt og derfor er der heller ingen haj-aldersbstemmelsesmetode som er anvendelige. Mysteriet om hajens alder har derfor forblevet uløst. Dog har få mærkede og genfangede dyr afsløret at væksten formentlig er meget langsom. Det bedste eksempel på dette er et gammelt grønlandsk studie, der præsenterede en håkjerring, der havde været målt og mærket 16 år tidligere, som kun var vokset 8 cm. Med en maksimalstørrelse på mere end 5 meter, har forskere derfor gentagne gange spekuleret i hvor gamle de helt store dyr potentielt kunne være. Jeg har gennem flere år arbejdet med at udvikle en alternativ metode til aldersbestemmelse på netop håkjerring. Det er ikke god skik for en forsker at præsenterer resultater fra analysere som endnu ikke er færdiggjort. Foreløbige målinger tyder dog på at håkjerrings levealder er i den ekstreme ende og arten skal potentielt betragtes som værende blandt verdens længstlevende dyr.

Turen med Johan Ruud ved Andørja var årets første feltarbejde. Foran venter en spændende feltsæson både i Grønland og Nordnorge hvor mærkningsarbejdet vil fortsætte sammen med den opportunistiske indsamling hvor døde hajer vil indgå i en lang række yderligere undersøgelser, der alle er med til at løfte en lille del af sløret om denne gådefulde haj.