Skrevet av Julius Nielsen, UiT Norges Arktiske Universitet og Københavns Universitet, Danmark

Som læserne på denne blog har fornemmet er mysterierne omkring håkjerring mange. Jeg har arbejdet på håkjerringprojektet igennem fire år og hvis der er én ting som processen har været kendetegnet ved, så er det, at dets mere vi undersøger og forstår, dets flere nye spørgsmål opstår der. Da vi i dag hev linerne ind opstod endnu et spørgsmål som vi skal have svaret på. Tidligere på ugen fangede vi en håkjerring som ikke overlevede (se tidligere blogindlæg) og efter en omfattende prøvetagning af denne, blev kadaveret gemt så det kunne bruges som agn. Håkjerring er nemlig glubske kannibaler. I takt med at linen med de agnede kroge kom ind bemærkede Tanja pludselig at nogle af krogene lyste blåt. Det viste sig at de kroge der var agnet med håkjerring havde små kødædende krebsdyr på sig som indeholdte en kraftig blå væske, der blev afgivet ved mekanisk forstyrrelse. Vi tog straks hajkødet til side og bar det ind i et rum som kunne mørklægges. Overraskelsen og begejstringen var stor da vi så at hajkødet lyste kraftigt op i mørket og der var altså mange flere krebsdyr end vi først havde set. Mysteriet blev ikke mindre da vi indså at det kun var de kroge agnet med håkjerring som lyste og ikke dem agnet med spæk eller anden fisk.

Ingen af os ombord er ekspert på små krebsdyr men vi fandt det pudsigt at de små blålysende ådselsædere kun ville spiste håkjerring. Specielt når netop den fisk ikke bliver betragtet som en god spisefisk af vi mennesker. Krebsdyrene er selvfølgelig gemt og vi har allerede rådført os med en kollega som mener at krebsdyrene er såkaldte muslingekrebs (Ostracoda). Hvilken art det er skal vi undersøge nærmere når vi kommer hjem. De festlige dyr en kærkommen overraskelse på en dag der ikke bød på håkjerring – kun sne og blæst.