Hvorfor? Kortfattet stil er lett å lese. Og folk liker det som er lett. Det enkle er ofte det beste. Ingen leser long reads uansett. I alle fall ikke hele. Man skummer. Scroller. Om det ikke er kort, er det for langt. Komma er for eksempel ikke nødvendig. ”For eksempel” heller ikke. Lange ord som ”nødvendig” er også unødvendig.

Kortfattet stil burde kalles kort stil. Det er jo kortere. Og jo kortere desto bedre. Kort stil er effektiv. Den er rytmisk. Den passer til en hektisk hverdag. Hvor vi liker og deler. Kort stil bruker mange punktum. Hvis ikke blir det ikke kort nok. Og med punktum blir det lettere å lese. Og folk liker det som er lett. Med kort stil sparer man også penger. For kort stil trenger kortere skoletimer. Få ord trenger færre skoletimer. (Noe slår meg: Uten ord trenger man ikke skoletimer.) Lærer elevene bedre med kort stil? Får leserne med seg mer med kort stil? Mange mener det. Jeg vet ikke om noen ikke mener det. Samme det.

Alt man kan si med mange lange ord kan sies bedre med færre og korte. Vil du skrive kronikk? Hold deg til 1000 tegn. Dropp premissene: Gå rett til konklusjonen. For å si det kortere: Kort er godt. Helt enkelt. Korte ord i korte setninger er aller best. Som: ”Det er bra”; “Du fortjener det”, ”Ja til is!”; “YOLO”, eller “Ha det”. ”Vi vil ha loff!” er derimot for langt. Men slående. Strengt tatt er det beste ikke setninger. Trengs ikke. Utrop holder. Enkeltord + punktum. Ofte. Kanskje ikke alltid. Variasjon er viktig.

Kort stil passer til kort oppmerksomhet. Og til kort lunte. Alt som er kort er godt. Også visa-kort. For tid er penger, og lange ord tar tid. De er dyre, men du kan få dem av meg gratis. Men ikke lunsj. Den er aldri gratis. No such thing.

Går meningsinnhold tapt? Kanskje. Men trenger vi det? Sånn egentlig? Neppe. Fremtiden er kort. Og det er godt.